Nyt og presse

Norsk TV-program fra Frederiksberg Slot


Af overassistent Helle Skyggebjerg

I den norske udgave af "Ved du hvem du er?" drager en af Norges mest kendte og elskede skuespillere, Kari Simonsen, til København for at undersøge et rygte, som har gået i hendes familie i generationer: At hun er direkte efterkommer efter Adam Oehlenschläger. Efter at have fået bevist sit slægtskab til den store danske digter, ønsker hun at finde ud af mere om hans liv. Dette fører hende først til Bakkehuset, og senere til Frederiksberg Slot. I slottets mange gange, vidunderlige haver og på den store flagaltan får hun et indblik i den unge Adams barndom - en barndom som kan tænkes at have inspireret ham til at skrive sine romantiske værker.

Programmet blev sendt på NRK 1 mandag den 4. februar 2013 kl. 21.30.


Den underjordiske tunnel "poternen" genåbnet

Af kaptajn Axel Vermehren den 18. december 2012

Endnu en stor dag i Frederiksberg Slot´s historie. I dag - her til formiddag blev poternen genåbnet efter en imponerende istandsættelse. Læs mere her.

Kongen og Dronningens lejlighed som nye.

Af kaptajn Axel Vermehren 30. november 2012.

Så er den første etape af restaureringen af to gemakker i Østre Dagligstuer tilendebragt. Se mere.

Frederik VI - som barn og konge - en unik historie

Af overassistent Helle Skyggebjerg

Historiker Cecilie Wallengren har med støtte fra FrederiksbergFonden netop lanceret undervisningsmateriale og site for børn, lærere og forældre på Frederiksberg. Temaet er "Frederik VI - som barn og konge". Ønsket er at give børn mulighed for at lære Frederiksbergs unikke historie, herunder såvel slot som have, bedre at kende.

Det hele kan ses her.

Vandet i søen og kanalerne i Frederiksberg Have

Af overassistent Helle Skyggebjerg

"Hvor kommer vandet fra i søen og kanalerne i Frederiksberg Have"?

Det spørgsmål blev vi stillet på en af vores rundvisninger.

Vi har ladet spørgsmålet gå videre til slotsgartner Lars Friis fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som fortæller, at hovedparten af vandet i kanalerne og søen er regnvand, men at der også er en del kildevæld i haven, som supplerer med vand hele året rundt.

Et par kopper fra Den kgl. Porcelainsfabrik 1820

For nylig fik vi en meddelelse om, at der var et par kopper på auktion, dekoreret i farver og guld med Frederiksberg Slot. Den kongelige Porcelainsfabrik, 1820-1850. Det blev Hærens Officersskoles Fond der fik hammerslaget. Vi har nu atter et lille klenodie til den kommende historiske samling.

Det har dog ikke været muligt indtil nu, at få klarhed over, fra hvilket stel denne kop egentlig stammer. Man kan jo gisne at det har været et stel som Frederik d. VI har fået lavet/eller foæret til sit slot på Frederiksberg, hvor han brugte utroligt meget af sin tid.

Det kunne derfor være morsomt om en af læserne kunne hjælpe os med at finde den oprindelig historie om oprindelse, stellet og om der måske findes flere.

Løsningen er fundet. Læs mere her.

AV

"En kongelige affære" på Frederiksberg Slot 2012

Biograffilmen "En kongelig affære" har premiere her i Danmark den 29. marts 2012.

Her et kort resumé:

"En kongelig affære" er et romantisk periodedrama om en dramatisk del af danmarkshistorien.

Filmen foregår i starten af 1770'erne, hvor Christian VIIs tyske livlæge Johann Struensee havde en passioneret affære med Caroline Mathilde, den engelskfødte dronning af Danmark.

Trekantsdramaet mellem kongen med det flakkende sind og viltre temperament, oplysningsmanden og idealisten Struensee, og den unge, men stærke dronning er både pikant og livsfarligt.

Caroline Mathilde vokser under bekendskabet fra ung, sårbar jomfru til moden, samfundsbevidst kvinde og dronning.

I rollerne ses bl. a.
Mads Mikkelsen spiller Struensee og to unge talenter, svenske Alicia Vikander og danske Mikkel Boe Følsgaard, besætter de to andre roller.

Trine Dyrholm ses som den beregnende dronningemoder Juliane Marie, David Dencik som den religiøse og magtbegærlige Ove Guldberg, Bent Mejding som udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og Cyron Melville som Struenses tro medsammensvorne Enevold Brandt.

Den historiske begivenhed er tidligere portrætteret i den populære roman, 'Livlægens besøg', af Per Olov Enquist, men
En kongelig affære er baseret på et originalt manuskript instrueret af Nicolaj Arcel ( Kongekabale , Sandheden om mænd ).

Og hvorfor nu på Frederiksberg Slot?
Jo - historien udspiller sig her fra slottet og derfor er det nærliggende, at der også udføres optagelser i de smukke omgivelser.

Filmmagasinet Ekko har derfor brugt en dag til optagelser til artiklerne i det kommende månedsmagasin, der udkommer den 22. februar 2012.

En spændende ramme om de pikante billedoptagelser.

Se mere om filmen
her.

AV

4. november 2011

Loftmaleriet sættes nænsomt op. Hver af hjælperne, der også omfattede 6 kadetter fra Hærens Officersskole, hjalp til ved opsætningen.

Maleriet har gennemgået en meget grundig restaurering, hvor chefkonservator Mikala Bagge har været den ledende figur. Mikala Bagge fortæller bl.a. om, hvordan arbejdet er gennemført, og resultatet betyder nu, at maleriet faktisk har næsten det udseende, som det havde, da det blev udført i 1709. Der er renset fra ca. 2  mm til 6 mm ældre maling fra tidligere restaureringer af. Frederiksberg Bladet har i sin ugeavis den 8. november 2011 skrevet en artikel om restaureringen og opsætningen.

Frederiksberg Bladet skrev i lokalavisen en artikel om opsætningen.
Læs artiklen og se billederne her.

AV

3. - 6. november 2011 (Loftmaleri af Heinrich Krock sættes op igen)

Heinrich Krocks loftmaleri "Tiden afslører sandheden" (1709-1710) genopsættes efter en større restaurering og konservering.

Maleriet blev i 2009 beskadiget af en større vandskade. Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede har stået for dette arbejde under ledelse af konservator Mikala Bagge.