Et rids over de største renoveringer mv. på slottet

Et af de første kobberstik af Frederiksberg Slot efter afslutningen af byggeriet. Ca. 1760.

DE STORE RESTAURERINGER

Af kaptajn Axel Vermehren

Frederiksberg Slot opføres som tidligere nævnt i perioden 1699-1703. Igennem de næste ca. 70 år færdiggøres slottet, som det tager sig ud i dag. Mange ændringer og vedligeholdende arbejder er gennemført i denne periode, hvorfor de helt store restaureringer og istandsættelser skildres fra ca. 1770. 

Det oprindelige slot (1699-1703) blev malet i en bordeaux farve, med sort tegltag og hvide kanter og fronticspicer. 

Restaureringen i 1770-1772

Arkitekt C.F. Harsdorff restaurerede i denne periode slottet indvendigt. Slottets barokke stil ændres til den nyklassicistiske stil. 
I denne periode gennemfører Harsdorff efter drøftelse med Christian VII's livlæge J.F. Struensee også opførelsen af et badeværelse i det tidligere anretterrum i slottets nordøstlige kælderhjørne. Det skyldtes ikke mindst den livstrætte eller skizofrene og klaustrofobiske Christian VII. Struensee mente, at daglige bade ville hjælpe kongen. 

Restaureringen  i 1797-1810

Slottets ydre facaders farve blev i 1767 ændret til hvid, men i 1799 fik den en lysegul bemaling, ligesom den indre facade til gården blev malet lysegul.

Selvfølgelig måtte der hyppigt iværksættes større og mindre reparationer, således i 1797 under arkitekten C.F. Harsdorffs ledelse og igen i 1800 under Professor Peter Meyns opsyn.

I 1803 blev den lille slotskirke oppudset og malet i anledning af arveprinsens tre ældste børns konfirmation.

Ændringer 1867-1869 

Hærloven af 6. juli 1867 indebar bl.a. oprettelsen af Hærens Officersskole. Det var blevet bestemt, at skolen skulle have domicil på Frederiksberg Slot, da dette stod tomt fra 1852, hvor Frederik VI's enkedronning Marie Sophie Frederikke dør.

En omfattende istandsættelse indledes i 1867, med henblik på officersskolens indflytning. Herunder ændres kirken til bibliotek for kadetterne, hvilket betyder, at kirkens interieur fjernes og afleveres til forskellige institutioner rundt omkring på Sjælland.

Vandalismen slutter i 1895

Langt om længe vaktes en stemning for at standse de videre ødelæggelser af slottet. Således blev Riddersalen i 1895 repareret og i 1918 blev en kommission nedsat. Kommissionen udfærdigede et skrift om slottet med henblik på at synliggøre dette.

Denne store restaurering i 1928-1932

Under ledelse af kaptajn P. Maare (senere oberst) indledtes en meget stor restaurering og istandsættelse af slottet. Herunder blev slotskirken ført tilbage til sit oprindelige, idet dog kun enkelte af de bortleverede effekter og klenodier fra kirken ikke kunne genfremskaffes, herunder måtte der bl.a. bygges et nyt orgel. Slottet blev efter denne istandsættelse af Louis Bobé i 1937 udråbt som en "seværdighed af første rang".

Perioden 1993-1996

Den næste større restaurering blev under Forsvarets Bygningstjenestes ledelse gennemført i perioden 1993-1996. Hovedopgaven lå specielt i restaureringen af det ydre, og de bærende konstruktioner, idet der i perioden imellem de to istandsættelser var gennemført mindre istandsættelser, hvor der var anvendt materialer og produkter, der ikke harmonerede med førtidens bygningsmaterialer og processer og som det gamle slot ikke kunne tåle. Det ydre lignede en faldefærdig rønne, men med restaureringen modtog slottet en bronzeplaquette "Hovedstadens forskønnelse" i 1996. Hendes Majestæt Dronningen genindviede slottet ved en stor ceremoni den 26. oktober 1996.

1997-1999

Efter den store restaurering af slottet fandtes der i 1997 økonomiske midler til istandsættelse af både Riddersalen og Rosen. At istandsætte disse to sale var for arkitekterne og håndværkerne samt andre involverede en intens tidsrejse gennem ca. 300 års male- og udsmykningsteknikker. På restaureringstidspunktet var der efterhånden et fasttømret team af malere, snedkere, konservatorer og stukkatører, der indledte med restaureringen af slottets ældste del. De studerede, eftergjorde og forfinede de meget smukke arbejder, som de tidligere generationers håndværkere havde lagt deres sjæl i.

Nøje forundersøgelser og farvearkæologiske snit ind i salenes vægge kortlagde udsmykningshistorien og gav arkitekterne og håndværkere den afgørende inspiration til, hvordan salene skulle se ud i dag.

To vidt forskellige sale, men restaureringsarbejder udført i en æstetisk meget fin form og måde - i harmoni med fortiden og som giver beskueren en fornemmelse af fortidens utroligt smukke sale og deres liv. 

På de følgende sider kan du orientere dig om de restaureringer og istandsættelser, der er gennemført fra 1999.