En kort skildring af Frederiksberg Slots historie

SLOTTETS HISTORIE

Frederiksberg Slot - fra kongeslot til officersskole

Af kaptajn Axel Vermehren

En kort skildring af slottes historie fra Kongeslot til moderne uddannelsesinstitution.

I 1663 skænkede kong Frederik III en gård ved den nuværende Frederiksberg Runddel til sine døtre. Den overgik i 1680 til kronprins Frederik (IV) og blev senere ombygget af arkitekterne
Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah . Da midterfløjen brændte, opførte Thurah den nuværende indgang (1755) til Frederiksberg Have .

Efter sin første dannelsesrejse i 1692-93, var den unge kronprins blevet inspireret af den italienske byggestil. Han havde under sit ophold i Italien skitseret og tegnet sommerslotte og lysthuse og han var interesseret i bygningskonstruktionerne. Efter sin hjemkomst anmodede han sin fader Christian V om økonomisk støtte til opførelse af et lille sommerslot. Han modtog ca. 14.000 rigsdaler af sin fader og indledte i 1699 byggeriet på Valby Bakke - senere "Friederichsberg" - hvor han bl.a. fjernede 5 bronzealderhøje. Opførelsen af slottet blev gennemført i samarbejde med Ernst Brandenburger som bygmester og entreprenør, og sandsynligvis også arkitekt. Slottet var opført i hollandsk barokstil.

Da Christian V dør den 25. august 1699, overtager Frederik IV tronen og får derved direkte adgang til partikulærkassen (Statskassen). 
Det første slot står færdigt i 1703 og indvies i 1704. Kong Frederik IV og hans Dronning Louise flyttede ind på det færdige slot i 25. september 1704. 

Det første udvidelse.

Frederik IV måtte er kende, at han som konge havde behov for mere plads og flytter ud af slottet den 21. august 1706, for at gøre plads til en udvidelse og ombygning. I perioden 1707-09 forhøjes slottet til to etager med attiketagen øverst, og for gavlene byggedes tværfløje, så huset fik H-form. Det blev pudset hvidt med vinduesrammer af sandsten, og hovedetagens vinduer fik skiftevis trekant- og segmentgavle. Sammen med de lave tage gav det et stærkt italiensk præg. Arkitekten var sandsynligvis Johan Christian Ernst , mens overbygningsdirektør Wilhelm Friedrich von Platen tog sig af det indre, bl.a. slotskirken i østfløjens nederste etage.

Slottet skifter farve

Mens Christiansborg Slot blev opført, boede Christian VI på Frederiksberg Slot om vinteren, og det blev nødvendigt med endnu en udvidelse. I forlængelse af tværfløjene opførte Thurah 1732-38 to lange fløje med buegange mod gården. De blev forbundet med et ældre porthus, der i 1828 ombyggedes af J.H. Koch, hvorved slottet fremstod, som det ses i dag. I 1799 blev det således gulpudset.

I 1770 dekorerede C.F. Harsdorff bl.a. spisesalen og det smukke marmorbad i kælderen, alt i nyklassicistisk stil. Frederiksberg Slot forbindes navnlig med Frederik VI, der altid tilbragte sommerhalvåret herude; H.V. Bissens statue af ham (1855-58) står lige inden for indgangen til Frederiksberg Have ved Runddelen.

Hofmalerne har travlt.

Interiørerne er udstyret med endnu bevarede barokke stukkaturer og loftsmalerier af Heinrich Krock og Benoît le Coffre, bl.a. dennes berømte billede "En maskerade" (1708) i loftet i Rosen, midtersalen i attiketagen. De to hofmalere udførte fra 1708-1712 20 loftmalerier til Frederiksberg Slot, samtidig med at de udførte andre store opgaver på landets øvrige slotte.

Et andet perspektivisk kunststykke er den malede arkitektoniske ramme om slotskirkens alterbillede, "Det mirakuløse alter". Den er udført af den tyske maler Antoni Muhle i 1710, men om hvem man ellers ved ganske lidt. Både alterbillede og loftsmaleri er udført af Heinrich Krock, som nogle af hans hovedværker.

Hærens Officersskole flytter ind

Efter enkedronning Maries død i 1852 stod slottet tomt, indtil det i 1865 blev overtaget af Krigsministeriet. I periode 1853 til 1863 blev hovedslottet udlånt til Den Danske Frimurerorden, som havde sine gemakker i hovedslottet. I 1864 anvendes slottet som lazaret og hospital med speciale i øjenkirurgi. Der blev indrettet ca. 500 sengepladser.
Ved hærloven i 1867 oprettes Hærens Officersskole og efter en mindre istandsættelse indleder det første hold kadetter deres uddannelse på Frederiksberg Slot i 1868.
Skolen har siden dette år haft sit domicil på slottet og det er vi stolte over.

Slotskirken - bibliotek - slotskirke

Frederiksberg Slotskirke ligger i Frederiksberg Slot, Roskildevej på Valby Bakke. Den var oprindeligt hofkapel, senere distriktskirke, men har fra 1982 haft sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg Sogn.

Da Frederik IV lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09 besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i bygningens facade, der afslører, at der ligger et kirkerum bagved. Kirken optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.

W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.

Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet indraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.

I 1920'erne opstod ideen om at reetablere kirken, og det blev gjort i perioden 1928-31. Kun prædikestolen er den originale  (Emmauskirken har nu en kopi af prædikestolen) . Resten af interiøret i kirken er genskabt efter kopier og tegninger.