2 nye Mindetavler for linjeofficer faldet siden 1948

TO NYE MINDETAVLER OPSÆTTES I 2010

Der blev i 2010 opsat to nye mindetavler, der bærer titlen ”Faldne Linjeofficerer siden 1948”. Den ene tavle bærer navnene major Anders Johan Stæhr Storrud den 16. oktober 2007, kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt den 17. marts 2008 og premierløjtnant Jonas Peter Pløger den 21. juli 2010. Alle er faldet i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Fakta om de to mindetavler
 
De to mindetavler er tegnet og designet af kaptajn Axel Vermehren, der i udførelsen har lagt vægt på det enkle og æstetiske, som falder smukt ind i den harmoniske og symmetriske forhal. På mindetavlen med de 7 verdenskontinenter er Danmark placeret i centrum, et af de vigtige punkter i designet.

Stenhugger Rudi Larsen og gørtler Per Satterup Hansen har udført mindetavlerne i italiensk marmor og bronze. Midlerne til udførelsen kommer fra Tømrermester Hans-Jørgen Langhoff og hustru Grethe Langhoffs legat og fra Hærens Officersskoles Fond.